Gode medier har brug for godt værktøj
Som chefredaktør for en mindre redaktion følte jeg mig ofte frustreret over vores muligheder for at udvikle mediet. De digitale løsninger, der kunne løfte vores dækning, var enten alt for dyre, designet til kommerciel brug eller beregnet til platforme med hundredtusindvis af besøgende. Nu har jeg udviklet alt det, jeg selv manglede, og som du måske også gør.
Er du allerede kunde og skal finde en aftale eller faktura? Gå til kundesiden →
Data, der ændrer adfærd½
I driftEt analyse-værktøj, der ikke bare giver jer trafikdata, men analyser, hvad brugerne egentlig efterspørger og kommer med bud på, hvor I kan sætte ind fremover. Hvilken slags rubrik performer bedst? Hvilke artikler kunne trænge til en genudgivelse eller opdatering? Og hvilke genrer og stofområder bruger I for meget eller for lidt krudt på?
Vi sætter ingen cookies og bliver derfor ikke blokeret af samtykkebannere. Det giver et langt bedre billede af den reelle trafik til sitet.
Gode Data analyserer brugerbehov, emner, kilder, rubrikker, udstyr og meget andet. Alt det, du selv kigger efter, når du skal se på kvaliteten af indholdet.
Hvad udgiver I meget af, som bliver læst for lidt? Og hvad I udgiver lidt af, som bliver læst meget? Med en intuitiv grafik viser Gode Data jer, hvor I kan optimere det redaktionelle snit for at ramme medlemmerne bedre.
Overblikket. Her får du det hurtige overblik med aktuelle besøgstal, udvikling over tid, læsetid, topartikler, nyt indhold og alt det der. Tilpas dashboardet, som du vil, og stil spørgsmål til data direkte på siden.
Dine historier. Hver enkelt journalist har et samlet overblik over deres egne historier. De ser ikke bare, hvilke artikler, der klarer sig bedst, men også hvilke kilder, emner og rubrikker, der vækker størst interesse hos medlemmerne. Og de får bud på, hvad der kunne være værd at følge op på.
Læsernes behov. Her dykker vi ned i læsernes behov. Hvilke brugerbehov dækker I, og hvad reagerer brugerne bedst på? Men også: Hvilke journalistiske greb - foto-typer, grafikker, rubrikker, originalitet osv. - har størst effekt? Det hele vises grafisk, så det er til at forstå.
Rapporter & mål. Få overblikket over udviklingen i en periode - leveret direkte som powerpoint, pdf eller regneark, så du kan gå direkte ind til bestyrelsen eller redaktionsmødet med de nyeste tal sat skarpt op. I kan også sætte jeres egne mål, som systemet holder jer op på, og I kan teste nye formater af for at se, om de holder eller bør droppes.
Anbefalinger. Gode Data kommer med anbefalinger til, hvad I bør overveje at gøre. Hvilke formater klarer sig ikke godt nok? Hvor er de skjulte perler, som I enten kan genudgive, opdatere eller følge op på? Hvad kendetegner de 20 procent bedste performende artikler? Og endnu vigtigere: Hvad kendetegner de 20 procent dårligste?
Illustration.
Skræddersyet udvikling
Værktøjerne her på siden er dem, jeg selv manglede som chefredaktør. Men hver redaktion har sine egne udfordringer og muligheder.
Jeg har været journalist, redaktør og chefredaktør, før jeg begyndte at udvikle medier med Gode Medier. I skal ikke bruge det første møde på at forklare, hvad en deadline gør ved en redaktion. Vi kan gå direkte til det, der driller.
Ingen projektleder, I skal igennem, ingen konsulent, der oversætter. Jeg laver programmerne selv og retter dem, når I opdager, at det skulle have set anderledes ud.
I får noget, I kan bruge, efter et par uger, og så bygger vi videre derfra ud fra det, I opdager undervejs. En kravspecifikation på 40 sider rammer alligevel ved siden af. Vi bliver enige om visionen og taler sammen om muligheder og realistiske krav til systemet. Og så taler vi videre, når I selv kan teste det første bud fra min side.
Der er ikke andre end mig, der skal tjene på det her. Ingen høj husleje til lokale i indre by, ingen store administrationsudgifter. Det gør, at jeg kan sætte priserne fornuftigt.
Hvem det er for
Små redaktioner, der vil forstå medlemmerne bedre og udgive skarpt kvalitetsindhold uden at bruge alle pengene på it-løsninger.
Kommunikationshold, der laver journalistik ved siden af alt det andet og skal kunne det hele.
Få hænder, stort ansvar. Værktøjer, der gør det muligt at løfte indholdet uden at bruge for meget tid på det.
Fire essentielle greb til værktøjskassen, der kan udvide jeres muligheder for at nå brugeren.
On-brand visualiseringer, klar til at udgive. Koblet direkte på Danmarks Statistik, cvr-registeret og andre databaser.
Live-blogs, som de burde være. Opdatér fra mobilen, mens tingene sker.
Læser-inddragelse med pulse og polls.
Quizzer og spil der får læserne til at blive hængende.
Privatliv og GDPR
Alt kører på egne servere i Tyskland.
Læserne måles uden cookies og uden personhenførbare data.
Vi kan koble systemet på stort set alle sprogmodeller, inkl. Copilot. I kan også bare bruge den indbyggede, det er op til jer.
Vi har behandlingsgrundlag og databehandleraftaler klar, så I er hurtigt i gang uden for meget bøvl med GDPR.
I ejer indholdet og tallene. Vi deler det aldrig med andre, og I kan altid tage det hele med videre.
Skriv til Troels, så tager vi en snak om hvad der giver mening hos jer.